I Brasilien bor et barn

Rosa Morena

Bøssen Thomas forsøger at købe et brasiliansk barn men bliver kastet ud i et virvar af drama og følelser.

Anders W. Berthelsen har været en tur i Sydamerika. Her indspillede han både ”Rosa Morena” i Brasilien og ”SuperClásico” i Argentina, så mon ikke han har fået lidt for pengene i denne omgang.

Præmissen i denne kamp er, at en bøsse skal forsøge at omgå systemet for at kunne adoptere et barn. Umiddelbart lød det som en ganske interessant historie, og jeg var lidt spændt på, om der gik for meget ’homofilm’ i den, hvis I forstår. Samtidig ved vi jo, at Berthelsen kan sit kram, så jeg var egentlig ganske åben, da jeg satte mig til at se den.

Kort om filmen:
Thomas er en forvirret mand. Han er midaldrende, homoseksuel og desperat efter at blive far. Det kan være en underlig kombination, men den kan blive direkte sprængfarlig, hvis du samtidig befinder dig i Brasilien.

Thomas har en gammel ven, Jakob, der har en bar i en lidt lummer del af São Paolo i Brasilien. Thomas er glad for at se sin ven, men det varer ikke længe, før han afslører sit ønske om at få et barn. Og det viser sig snart, han er mere desperat, end Jakob troede.

Efter et mislykket forsøg på selv at skaffe et barn, hjælper Jakob og hans kæreste, Tereza, ham med at finde én, der kunne være interesseret i at lade Thomas få sit barn. Men snart vælter følelserne rundt i Thomas, og han ved hverken, hvad skal tænke eller føle.

Min uforbeholdne mening:
”Rosa Morena” er ikke en storfilm. På nogen måde. Men den er heller ikke skidt. Den belyser med al mulig sandsynlig en situation, der dagligt finder sted i områder, hvor der er udpræget fattigdom og høj kriminalitet, og den spiller også lidt på de følelser, det medfører.

Men filmen centrerer sig om en mand og hans problem. Han er homoseksuel og har derfor i to år ikke kunnet blive godkendt i Danmark som adoptivfar. Derfor er han nu taget til Brasilien for at tage sagen i egne hænder. Det er nok ikke et særskilt dansk problem, men det er nok heller ikke helt ukendt.

Men når de udstiller Thomas som den gode dansker, så kan det være lidt svært at tage alvorligt. Han kysser med en ung mand på en bar, og det er simpelthen for let at se, hvordan han er en ung, selvstændig mand og ikke den unge dreng, han i 99 procent af tilfældene ville have været, hvis det havde været en ægte historie. Der spares ikke på krudtet for at gøre Thomas til et offer i systemet, og det er lidt svært at forholde sig til.

Når det er sagt, så spiller Anders W. Berthelsen som altid disse antihelte-roller fortræffeligt, og de brasilianske skuespillere, der er puttet rundt omkring ham, gør på ingen måde deres fag til skamme. Og når spillet er i orden, så har historien det lidt lettere. Derfor kan filmen sagtens nydes.

 

Film:
”Rosa Morena”

DVD release:
2011

Instruktører:
Carlos Augusto de Oliveira

Skuespillere:
Anders W. Berthelsen: Thomas
Bárbara Garcia: Maria
David Dencik: Jakob
Vivianne Pasmanter: Tereza
Pablo Rodrigues: Denilson
Georgina Castro: Larissa
Iben Hjejle: Christine
Otávio Martins: Advokaten

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>