Når humor bliver alvor

Love and Other Drugs

En i første omgang overfladisk film, der griber dig om livet og trækker dig med ind.

Gyllenhaal har efter en del år som dyb karakterskuespiller fundet vej til pengene og film i den lettere ende af skalaen. Det skal så dog siges, at hans talenter i den grad hjælper på de film, han vælger, og film som ”2012” havde været væsentlig dårligere uden ham.

Anne Hathaway er gået den anden vej. Fra film i den helt lette ende af skalaen har hun bevæget sig længere og længere over i de vovede og langt mere krævende roller. Og hun har lavet dette skifte med stil og høj, høj klasse.

Begge spillerne er smukke og pryder enhver skærm. Men når personhistorien er drejet rundt om en handling, der finder sted i medicinalmiljøet og fremkomsten af viagra-pillen, ja, så må jeg altså se den.

Kort om filmen:
Jamie er en genial sælger. Han kunne sælge sand i Sahara, og han benytter sig af enhver tænkelig stil til at afsætte sine varer. For tiden arbejder han i en radio/tv-forretning, hvor hans charme og skæve smil gør, at han for prakket et hav af unødvendige produkter på et stort antal piger smeltende hjerter. Hans affære med chefens kone er dog ikke så velkommen, og snart må han søge efter nyt job.

Hans nye job bliver i medicinalbranchen, hvor han skal forsøge at få sine Phizer-produkter ind lægernes hylder i stedet for modstandernes. Men hans karriere tager først rigtig fart, da viagra pludselig kommer på markedet.

I sit privatliv møder han den sexuelt krævende Maggie, der stort set bruger ham, som han altid har brugt kvinder. Men hvor han er ’en typisk mand’, så har Maggie et skelet i sin skab, der gør hendes handlinger mere forståelige. Hun lider nemlig af begyndende Parkinson. Og kan Jamie acceptere det?

Min uforbeholdne mening:
I begyndelsen ligner dette en overfladebehandling af de helt store. Sjove situationer, hurtige bemærkninger og masser af humor. Men fremfor alt: sex, sex og sex – hele tiden. Det er på grænsen til det irriterende.

Faktisk går der lidt tid, før starten giver mening. Efterhånden som Jamie får mere succes på jobbet, må han modarbejde sin gamle scorestil for at holde sin affektion for Maggie i live – og samtidig er det noget, der falder ham lettere og lettere. Det betyder, at filmen får nogle skærende kontraster, der løber med kronologien og samler hele oplevelen på flotteste vis.

Der, hvor filmen i starten virker skævt castet – ja, faktisk virker det som om, de har fundet alt for dygtige skuespillere til så ’lette’ roller – så giver det meget mere mening senere, da handlingen kalder på figurernes dybere følelser og et spil i særklasse. Denne film bør ramme dig lige i mellemgulvet, for samtidig med, at den har kontraster, så har humor med at slække på vores forsvar, så der bliver plads til et par uppercuts. Dem får vi her. En rigtig god oplevelse.

Film:
”Love and Other Drugs”

DVD release:
2011

Instruktører:
Edward Zwick

Skuespillere:
Jake Gyllenhaal: Jamie Randall
Anne Hathaway: Maggie Murdock
Oliver Platt: Bruce Winston
Hank Azaria: Dr. Stan Knight
Josh Gad: Josh Randall
Gabriel Macht: Trey Hannigan
Judy Greer: Cindy
Kimberly Scott: Gail
Kate Jennings Grant:  Gina

 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>