NFL WEEK 15

NFL logo

De helt store samtaleemner i denne uge har været Steelers’ James Harrisons tackling på Browns’ quarterback Colt McCoy, da Steelers sidste torsdag slog divisionsrivalerne.

Ikke alene har Harrison fået en bøde og en karantæne. Colt McCoy var inde og spille i gang med en hjernerystelse. Og da det ikke er første gang, James Harrison står i denne situation, så har meget af snakken drejet sig over på, om han overhovedet er i stand til at ændre sit spil.

Mange domme har i år været fuldstændig vandvittige, og der har vært nok årsager til at løfte en gevaldig pegefinger af ligaen og dommerens måde at administrere de retningslinjer, de får fra NFL’s side. Men lige præcis i denne situation var der absolut intet at komme efter. Harrison sprang med hjelmen først ind i hovedet på Colt McCoy. Og McCoy røg i brædderne med et brag. Harrison har selv udtalt, at han spiller, som han har lært at spille, og det kan han ikke ændre på. Hvis det er rigtigt, så får han problemer. Der er i forvejen zoomet ind på hans måde at spille bold på. Og gør han ikke noget for at undlade at skade sine kolleger, så ender han med en permanent bortvisning – som den første i sporten.

Den anden side af denne historie er Colt McCoy, der på trods af en hjernerystelse spillede kampen færdig for Cleveland Browns. I disse tider, hvor der er så megen fokus på at beskytte quarterbacks og at passe på med hjernerystelser, er det nærmest utroligt, at det kunne lade sig gøre. Den officielle udmelding er, at de ’testede McCoy’ og først derefter sendte ham i spil igen. Men faktum er, at han ikke kan huske noget af kampen efter sin tackling, og at han missede voldsomt med øjnene, da han efter kampen stod foran kameralysene. Det er typiske tegn på hjernerystelse, og alligevel var det stort set kun hans hånd, der blev tjekket, efter han var blevet banket i jorden af Harrison.

Fra Clevelands side siger de, at de ikke var klar over, at han også var skadet i hovedet. Men helt ærligt! Når dommeren dømmer helmet-to-helmet og en straf til Harrison af alle personer, så kan det virke vandvittigt ikke at tjekke ham for hjernerystelse. Et manglende tjek kan være direkte livsfarligt.

Efterspillet er langt fra færdigt. Harrison er ude. McCoy er med al sandsynlighed ude. Men hvem har i sidste ende ansvaret for disse fortsatte handlinger og reaktioner – eller skulle jeg sige manglende reaktioner – fra trænernes side?

Torsdag den 15. december 2011:

Atlanta Falcons – Jacksonville Jaguars             41-14 (10-0, 17-0, 14-7, 0-7)
Når det står 41-0, må du gerne slappe lidt af. Det gjorde Falcons i hvert fald torsdag, da Matt Ryan havde kastet 19 ud af 26 for 224 yards med 3 touchdowns. Derefter blev han erstattet af Chris Redman, der kastede 5 ud af 6 for 56 yards. Roddy White greb 10 bolde for 135 yards med 2 touchdowns, mens Julio Jones greb 5 for 85 yards for 1 touchdown. Og så var den ged barberet. Hos Jaguars kastede Blaine Gabbert 12 ud af 22 for 141 yards med 1 touchdown og 1 interception, mens det ikke overraskende var running back Maurice Jones-Drew, der imponerede mest med 17 løb for 112 yards. Gabbert fumblede deuden 2 gange og tabte begge. Jaguars er 4-10, mens Falcons er på 9-5.

Lørdag den 17. december 2011:

Tampa Bay Buccaneers – Dallas Cowboys        15-31 (0-14, 0-14, 15-3, 0-0)
Cowboys-quarterback Tony Romo havde endnu en fremragende dag ved roret, da han kastede 23 ud af 30 for 249 yards med 3 touchdowns til henholdsvis Miles Austin, DEz Bryant og Laurent Robinson – alle i 1. halvleg. Felix Jones fandt sin tidligere storform frem og løb 22 gange for 108 yards. Begge quarterbacks tabte en fumble, og Josh Freeman kastede 17 ud af 27 for 148 yards med 1 touchdown til Dezmon Briscoe sent i 3. quarter. Det blev vejen til et håb for Bucs om at komme tilbage, men de formåede aldrig at komme tættere på. Bucs er nu på 4-10, mens Cowboys lagde et kæmpepres på New York Giants ved at gå på 8-6.

Søndag den 18. december 2011:

St. Louis Rams – Cincinnati Bengals                13-20 (0-3, 6-0, 0-10, 7-7)
Andy Dalton og Cincinnati Bengals brød nederlagsstimen mod St. Louis – men det holdt hårdt. Kellen Clemens var inde i stedet for den skadede Sam Bradford, oig han kastede 25 ud af 36 for 229 yards med 1 25-yard touchdown-kast til Danario Alexander, da det dog var alt for sent. Andy Dalton kastede 15 ud af 26 for 179 yards med 1 interception, og Cedric Benson og Bernard Scott løb hver deres touchdown ind. Bengals er nu på 8-6, mens Rams er på 2-12.

Buffalo Bills – Miami Dolphins                         23-30 (7-0, 0-13, 0-7, 16-10)
Buffalo er for alvor faldet sammen og har tabt 8 af de seneste 9 kampe. Denne gang var det på hjemmebane i snevejr mod gæsterne fra Miam i, hvor Matt Moore kastede 10 ud af 20 for 217 yards med 2 touchdowns til Anthony Fasano og Brandon Marshall. Men det var Reggie Bush, der for alvor tog styringen, da han løb 25 gange for 203 yards med 1 76-yard touchdown-løb som kirsebærret på kagen. Hos Bills løb C.J. Spiller for 91 yards med 1 touchdown, men quarterback Ryan Fitzpatrick var igen for ustabil med 31 ud af 47 for 316 yards, men med 2 touchdowns og hele 3 interceptions. Begge hold er nu på 5-9 i AFC East.

Indianapolis Colts – Tennessee Titans             27-13 (3-0, 0-6, 14-0, 10-7)
Tørken er forbi i Indianapolis. Efter 13 nederlag i træk sikrede holdet sig, at de endnu aldrig nogensinde er startet en sæson med 0-14. Matt Hasselbeck kastede 27 ud af 40 for 223 yards med 2 interceptions, mens Jake Locker kom ind og kastede 11 ud af 16 for 108 yards med 1 touchdown. Hos Colts var det dog Dan Orlovsky, der kastede 11 ud af 17 for 82 yards med 1 touchdown, men helten er Donald Brown, der løb 16 gange med bolden for 161 yards med 1 touchdown. Colts er nu på 1-13, mens Titans faldt til 7-7.

New York Giants – Washington Redskins        10-23 (0-3, 3-14, 0-3, 7-3)
Det lykkedes ikke New York Giants at udnytte muligheden for at komm etilbage i spidsen af NFC East, da Washington Redskins kom på besøg. Eli Manning havde en skidt dag med 23 ud af 40 for 257 yards med 3 interceptions, mens Rex Grossman stryrede klokken bedre end sine kast. Han kastede 15 ud af 24 for 185 yards med 1 touchdown og 2 interceptions. Mens Redskins ser bedre og bedre ud, som sæsonen skrider frem og nu er på 5-9, så er Giants med 7-7 en kamp efter Cowboys.

Chicago Bears – Seattle Seahawks                    14-38 (7-7, 7-0, 0-17. 0-14)
Da Caleb Hanie i 2. quarter kastede et 25-yard touchdown-kast til Kahlil Bell, så det for alvor ud til, at Chicago skulle få deres første sejr, siden Jay Cutler blev skadet. Men nej! Seattle Seahawks har momentum lige nu, og Tavaris Jackson kastede 19 ud af 31 for 227 yards med 1 touchdown, mens Marshawn “The Beast” Lynch løb 20 gange for 42 yards med 2 touchdowns. Samtidig kastede Caleb Hanie 10 ud af 23 for 111 yards med 1 touchdown og 3 interceptions. Begge hold er nu på 7-7.

Minnesota Vikings – New Orleans Saints        20-42 (3-7, 10-14, 0-14, 7-7)
41 kampe i træk har Drew Brees nu kastet mindst et touchdown, og han nærmer sig legenden Johnny Unitas, der har 47. Søndag kastede Brees 32 ud af 40 for 412 yards med 5 touchdowns og er for tiden ligaens absolut bedste quarterback. Hos Vikings kastede Christian Ponder 13 ud af 27 for 113 yards med 2 touchdowns, mens den tilbagevendte Adrian Peterson løb 10 gange for 60 yards. Vikings er på 2-12, mens Saints er på 11-3.

Houston Texans – Carolina Panthers                13-28 (0-7, 0-14, 6-0, 7-7)
Vi skulle helt frem til 2. halvleg, før Houston Texans fik gang i scoringen, men da var det for sent. Panthers’ quarterback Cam Newton kastede 13 ud af 23 for 149 yards med 2 touchdowns til Steve Smith og Jeremy Shockey. Men det var det tredje touchdown, der for alvor fik folk op af sæderne. På et rigtigt college-spil, løb hele Texans-forsvaret efter Cam Newton, der så ud til at forsøge at redde en fumble og løbe til højre. Samtidig var det Richie Brockel, der tog snappet og løb den ind til venstre. Fabelagtigt spil. Unge T.J. Yates formåede altså ikke at gentage succesen fra sidste uge, og han kastede 19 ud af 30 for 212 yards med 2 interceptions, mens Aryan Foster løb 16 gange for 109 yards med 1 scoring.

Kansas City Chiefs – Green Bay Packers         19-14 (6-0, 0-0, 3-7, 10-7)
Så røg Packers endelig ned fra piedestalen. Med en fabelagtig forsvarsindsats og overordentlig sikkert spil fra Kyle Orton vandt Kansas City kampen og sikrede, at intet hold går ubesejret gennem sæsonen.Orton holdt sig på den sikre sti og kastede 23 ud af 31 for 299 yards i midlertidig træner Romeo Crennel’s første kamp som træner, mens Aaron Rodgers blev holdt på 17 ud af 35 for 235 yards med 1 touchdown. Den helt store spiller var dog Tamba Hall på Chiefs’ forsvar. Han sackede Rodgers tre gange og lagde konstant pres på den offensive linje hos Packers. Chiefs er nu på 6-8, mens Packers er på 13-1.

Oakland Raiders – Detroit Lions                       27-28 (7-7, 10-7, 0-0, 10-14)
Detroit Lions mønstrede et fænomenalt comeback fra deres egen 2-yard linje, og Calvin Johnson greb sin 9. bold for 214 yards og sit 2. touchdown med kun 43 sekunder igen. Matt Staford kastede 29 ud af 52 for 391 yards med 4 touchdowns. Carson Palmer hos Raiders spillede også fabelagtigt med 32 ud af 40 for 367 yards med 1 touchdown, og her greb Darrius Heyward-Bey 8 bolde for 155 yards og det 43-yard tlange ouchdown-kast. Raiders fik faktisk endnu en chance, da kicker Sebastian Janikowski forsøgte med en ny NFL-rekord, et 65-yard field goal. Men det blev blokeret, og Lions holdt deres føring. Raiders er nu på 7-7, mens Lions er på 9-5.

Philadelphia Eagles – New York Jets                45-19 (14-0, 14-13, 10-0, 7-6)
Når du vinder alle quarters, så kalder vi det dominans. Og Eagles dominerede fuldstændig New York Jets i søndagens opgør, hvilket betyder, at Jets stadig aldrig nogensinde har slået Eagles. Michael Vick kastede 15 ud af 22 for 274 yards med 1 touchdown og 1 interception, men fremfor alt spillede han smart og fornuftigt og undlod at udsætte sig selv for unødige farer. Det var nyt. LeSean McCoy scorede sit touchdown nummer 18, 19 og 20, da han på 18 forsøg løb 102 yards og slog klubbens rekord for touchdowns i en sæson. Jets faldt til 8-6, mens Eagles røg på 6-8.

Arizona Cardinals – Cleveland Browns            20-17 OT (0-7, 7-3, 0-7, 10-0, 3-0)
Cardinals har vundet 6 ud af de seneste 7 kampe og er superhotte. Desværre kan det vise sig at være for sent, de kom i gang, men håbet lever endnu. Det var ellers Browns, der kom bedst fra start, da running back Peyton Hillis løb et 1-yard touchdown ind. I alt løb han 26 gange for 99 yards og denne ene scoring. Seneca Wallace kastede 18 ud af 31 for 226 yards med 1 touchdown til Greg Little, der greb de 131 af de mange yards.  Men hos Cardinals var det atter John Skelton, der med 28 ud af 46 for 313 yards med 1 touchdown og 1 interception, var styrmanden i denne sejr, der blev sikret i overtime af kicker Jay Feely på et 22-yard field goal. Browns er på 4-10, mens Cardinals er på 7-7.

Denver Broncos – New England Patriots           23-41 (13-7, 3-20, 0-7, 7-7)
Så blev magien sat lidt på pause i Denver, da Tim Tebow og hans Broncos tabte til et bedre og først og fremmest mere sikkert Patriots-hold. Tebow kastede 11 ud af 22 for 194 yards og løb 12 gange for 93 yards og scorede selv 2 touchdowns. Men Tom Brady kastede 23 ud af 34 for 320 yards med 2 touchdowns. Broncos havde egentlig meget godt styr på Patriots i 1. halvleg, men en række dumme straffe og to tossede fumbles dybt nede på egen halvdel kostede for meget. Og der blev slet ikke behov for Tebow Time. Broncos er dog stadig i top i AFC West med 8-6, mens Patriots sikrede sig AFC East-divisionen og ligger på 11-3.

San Diego Chargers – Baltimore Ravens          34-14 (7-0, 10-7, 14-0, 3-7)
Der var aldrig rigtig tvivl om resultatet, da Ravens besøgte San Diego og blev sat på plads af en Chargers-hold, der altid synes at finde formen i december. Philip Rivers kastede 17 ud af 23 for 270 yards med 1 touchdown, men nøglen var igen running back Ryan Matthews, der med 26 løb for 90 yards med 2 touchdowns beviser, at han gennem de seneste uger er ved at leve op til alt det, Chargers havde håbet på. Ray Rice løb for Ravens kun 10 gange med bolden, og det var som altid en stor fejl, eftersom han løb for 5,7 yards i gennemsnit. Flacco blev presset til at kaste hele 34 gange, men han completede de 23 for 226 yards med 2 touchdowns og 2 interceptions. Det var dog Chargers’ forsvar, der for alvor slog til, da de sackede Jow Flacco hele 7 gange, hvoraf Antwan Barnes alene havde de 4 sacks., hvilket bragte ham op på 11 i sæsonen. Hvad der var vigtigere var, at både Denver og Oakland tabte, så Chargers er med 7-7 stadig i live i kampen om en slutspilsplads, mens Ravens med 10-4 tabte et halvt skridt til Steelers.

Mandag den 19. december:

San Francisco 49ers – Pittsburgh Steelers       20-3 (3-0, 3-0, 7-3, 7-0)
Ben Roethlisberger var skadet op til denne kamp, men det forhindrer jo ikke den store, robuste quarterback i at stille op og spille kampen. Men det burde det måske have gjort. Roethlisberger kastede 25 ud af 44 for 330 yards med 3 interceptions, mens Rashard Mendenhall løb 15 gange med bolden for 64 yards. Big Ben fumblede også bolden to gange og mistede bolden den ene gang. På løbespillet var 49ers mere alsidige, og de brugte både stærke Frank Gore og den lettere men også mere uerfarne Anthony Dixon. Gore løb et touchdown ind. Quarterback Alex Smith kastede 18 ud af 31 for 187 yards med 1 touchdown. Nederlaget til Steelers vakte nok mest jubel i Baltimore, hvor de beholder føringen i AFC North. Steelers er nu på 10-4, mens 49ers er på 11-3.

Konklusion week 15:

Træerne vokser ind i himlen. Hvis de ikke vidste det i Denver, så ved de det nu. Tom Brady, der traditionelt har haft meget svært ved at vinde i Denver, satte sig tungt på kampen, efter Broncos tabte to dumme fumbles i starten af kampen. Det gav Brady det forspring, der skulle til. Han kørte på Aaron Hernandez (og ikke som ventet Rob Gronkowski). Han kørte på Stevan Ridley (og ikke som ventet Benjarvis Green-Ellis). Brady er meget passioneret, men kampen var nok tættere, end scoren lyder. Uden de dumme fejl fra Broncos side, havde resultatet været en del tættere, og der er stadig masser at bekymre sig om for Patriots’ forsvar, før de træder ind i slutspillet.

Ingen er ubesejrede, og ingen har endnu ikke vundet. Det er også et faktum efter uge 15. Ikke alene lykkedes det for Indianapolis Colts at hive en sejr hjem over Tennessee Titans. Men Green Bay Packers undervurderede også i den grad Kansas City Chiefs, der havde Kyle Orton som quarterback for første gang (siden han fik et enkelt snap og forvred sin finger for et par uger siden). Nu viste Orton sig at være ham, der kunne knække Packers. Nåh ja, og så lige et forsvar, der vist aldrig har været mere giftigt.

Skal vi tage noget med fra denne uge er det følgende:

  1. Chargers er som altid giftige i december.
  2. Cardinals og Seahawks er begge supervarme lige nu og ville pryde et slutspil.
  3. Eagles er begyndt at ligne det hold, vi før sæsonen troede, de ville være.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>