Patterson – på film

Alex Cross

Vi har set Morgan Freeman to gange i rollen som Alex Cross – nu får vi Tyler Perry.

James Patterson er verdens mest solgte krimiforfatter. Han har skrevet 20 bøger med figuren Alex Cross som hovedperson, og han har solgt millioner af dem alle sammen. To gange har Morgan Freeman spillet Alex Cross, nemlig i filmene ”Along Came a Spider” og ”Kiss the Girls”. Nu er det Tyler Perry’s tur.

Kender du lidt til Tyler Perry, kan du dog undre dig lidt over valget, idet han hovedsageligt er kendt fra alle sin film som kvinden Madea – komedier, hvori Perry klæder sig ud som den store kvinde Madea, der kommer ud for lidt af hvert. Men opbakningen er god. Edward Burns, Jean Reno og Matthew Fox ved alle, hvad de laver, og det er årsag nok til at se filmen.

 

Kort om filmen:
En ung, vanvittig mand med mord i øjnene tjener 10.000 hurtige dollars ved et Mixed Martial Arts-stævne i Detroit og går hjem med en af tilskuerne, en smuk ung og meget rig kvinde. Næste morgen finder politiet kvinden og hendes livvagter døde i hendes lejlighed. Kvinden er blevet torteret, før hun blev myrdet.

Nu kommer Alex Cross og hans kolleger på banen. De analyserer gerningsstedet, og under pres giver Alex Cross sin vurdering af gerningsmandens psyke. Men Alex tager helt fejl, og snart er det ham selv og hans team, der er jagtet.

 

Min uforbeholdne mening:
Dette er indbegrebet af en filmatiseret kriminalroman. Den er spændende med masser af voldsomhed og dramatik, og den kommer helt tæt på hovedpersonen. Sådan skruer man den sammen.

Men der er også et problem med denne slags historier. De har nemlig meget svært ved at tilbyde nogen former for dybde, og det er lidt synd. Har du læst bøgerne, er der ingen tvivl om, at vi har en langt større base og et dybere kendskab til figurerne, men da det stadig er krimihistorier, så har vi en udfordring med at identificere os med figurerne. Men som krimi er den både fængslende og spændende, og vi er fanget til sidste sekund.

 

Film:
”Alex Cross”

DVD release:
2013

Instruktør:
Rob Cohen

Skuespillere:
Tyler Perry: Alex Cross
Edward Burns: Thomas Kane
Matthew Fox: Picasso
Jean Reno: Leon Mercier
Carmen Ejogo: Maria Cross
Cicely Tyson: Nana Mama
Rachel Nichols: Monica Ashe
John C. McGinley: Richard Brookwell
Giancarlo Esposito: Daramus Holiday

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>